Blog

Vand i kælderen

oversvoemmelse

Grundet de skybrud der har været i sensommeren, specielt i hovedstadsområdet, er der mange som har fået vand i kælderen. Dette stammer ofte fra kloaker som er løbet over, men også nedløbsrør, der kan være stoppede, utætte eller lignende.
Få tjekket hvor vandet kom ind, og få udbedret en eventuel skade, så det ikke kommer ind igen.

Fugtige kældre er noget skimmelsvamp trives rigtig godt med, og kan udvikle sig inden for nogle uger, under de rigtig forhold. Derfor er det meget vigtigt at den oversvømmede kælderen bliver rengjort grundigt – der kan være mange forskellige ting i kloakvand, som man ikke vil have i sin bolig – og få den tørret helt ud igen.
Der kan overvejes affugter eller varmeblæser til de våde mure og gulve. Hold en relativ høj temperatur (min 18 grader C) og sørg for at den fugtholdige luft bliver skiftet ud, ved jævnligt udluftning med gennemtræk (2-3 gange om dagen i 5-10 min, ved længere tids udluftning, kan der ske en nedkøling af væggene, hvorfor der skal bruges mere energi på at varme dem op igen.) I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at kontakte fagfolk til at rengøre eller afgøre hvor slem skaden er.

Det kan tage noget tid at få tørret en væg/gulv ordentligt ud igen. Det er derfor også vigtigt at man holder øje med om der er begyndende skimmelvækst. Se efter om der kommer nye misfarvninger på væggene og om det lugter jordslået eller muggent.
Skimmel vokser ved høj luftfugtighed og på organisk materiale. Specielt opfugtet tapet, træ, pap, papir og støv er guf for skimmelsvampe. Flyt evt. udsatte ting ud af kælderen ind til den er tør igen.


Posted by: Lenette Aalling, skimmel.dk
2021-02-03 10:00:10

Har du spørgsmål eller kommentarer? Skriv til os på info@skimmel.dk eller ring på 9940 2222 - telefonen er åben mandag og onsdag 10-12. Vi glæder os til at høre fra dig. Mvh, skimmel.dk