Støvmider, skimmelsvampenes tro følgesvend

I 1960erne opdagede man, at en række allergiske reaktioner på støv fra fugtige boliger skyldes en lille bitte mide på 0,2-0,3 millimeter. Nu ved vi meget mere om de små husstøvmider, så vi har samlet det vigtigste i dette blogopslag, da det ofte vil være relevant at undersøge, om allergiske symptomer i hjemmet kunne skyldes støvmider.

Husstøvmide (Dermatophagoides pteronyssinus). Foto: Gilles San Martin

Hvad er støvmiden for et dyr?

Støvmiden tilhører den artsfamilie man kalder klosaksdyr og underfamilien spindlere, og er derfor mere i familie med edderkopper, flåter og skorpioner, end den er med insekter. Husstøvmider lever af hudceller og andre små stykker af organisk materiale. De er rigtig glade for at bo hjemme hos os, hvor der er masser af tekstiler, de kan trives i. De er især glade for madrasser, sofaer og gulvtæpper, hvor de kan få de optimale vækstbetingelser. Støvmider består af 70-75% vand og for at kunne opretholde denne væskebalance, har de brug for fugtig luft. De har også brug for temperaturer mellem 15°-35° for at kunne leve og formere sig, og deres favorittemperatur er den samme som vores, nemlig mellem 20°-25°. Det er ved denne temperatur og en luftfugtighed på omkring 75%, de har nemmest ved at formere sig og så lægger de 2-3 æg om dagen. Æggene bliver til larver, der bliver til nymfer, der bliver til voksne støvmider. Hvor lang tid denne proces tager, afhænger af om de har de ideelle forhold, fra 130 dage, hvis der er køligt og tørt, til 15 dage, hvis der er lunt og fugtigt. Så med de optimale forhold, kan der lige pludselig komme rigtig mange husstøvmider på kort tid.

Hvorfor bliver vi allergiske over for støvmider?

Her handler det i høj grad om lort – husstøvmider har ikke et særligt veludviklet fordøjelsessystem, derfor foregår det meste af deres fordøjelse uden for maven i små lorte-pakker, som miderne så spiser igen, for at få mere næring ud af deres kost. Disse potente pakker frigiver en masse proteiner, som mange mennesker er allergiske overfor. Ud over lorte-pakkerne vil døde mider også frigive proteiner når de naturligt nedbrydes.

Ifølge Astma-Allergi Danmark var det i 1998 7,1% af danskerne, der havde husstøvmideallergi, og forskning peger på, at dette tal er vokset markant siden da. Forskning tyder også på, at store mængder af husstøvmider øger sandsynligheden for at udvikle astma. Til sammenligning anslår Sundhedsstyrelsen at kun 1-3% af befolkningen har skimmelsvampeallergi. Hvis man har mistanke om husstøvmideallergi, er det noget de fleste praktiserende læger kan teste for med en prik-test.

Hvad kan vi gøre for at undgå eller begrænse støvmider i hjemmet?

Første trin er åbenlyst for de fleste – hvis vi støvsuger, må vi også slippe af med nogle støvmider! Her er det vigtigt at huske, at tjekke om støvsugeren har HEPA filter. Så er man sikker på, at de proteiner, vi kan være allergiske overfor, ikke ryger igennem støvsugeren og tilbage i indeklimaet, hvor de kan genere os. Men det kan faktisk være smartere at sænke luftfugtigheden i hjemmet, f.eks. med øget ventilation og opvarmning. Det gør nemlig at mængden af støvmider falder, når længden på deres livscyklus stiger. En luftfugtighed på mellem 40-50% vil få voksne støvmider til at dø i løbet af ca. 10 dage.

Det er meget muligt der er mere end ét husdyr på dette billede. Foto: Colourbox

Der er selvfølgelig nogle steder, hvor denne metode ikke er helt så nem at bruge. Her tænker vi især på husstøvmidernes paradis – vores senge. Vores senge har det hele – perioder med høj fugtighed og varme og masser af hudceller, husstøvmidernes livret. Der er dog en masse vi kan gøre for at gøre vores senge til et mindre attraktivt hjem for husstøvmider. Her følger Astma-Allergi Danmarks tjekliste for at forebygge symptomer på husstøvmideallergi:

• Vask dyner og puder ved 60 grader C mindst 4 gange om året og tør dem i tørretumbler
• Vask sengelinned ved 60 grader mindst hver 14. dag
• Brug rullemadras og vask også den ved 60 grader mindst 4 gange om året
• Luft ud med gennemtræk 5-10 minutter tre gange dagligt og ved fugtgivende aktiviteter, fx badning og madlavning
• Varm op til minimum 20 grader C i alle rum. Hvis du ønsker at sove køligt, kan du vælge at varme soveværelset op om dagen, og lufte ud og skrue ned for varmen, før du går i seng
• Gør grundigt rent en gang om ugen. Husk at lufte ud under og efter rengøringen

Og hvad er sammenhængene mellem støvmider og skimmelsvamp?

Først og fremmest er der en klar sammenhæng mellem ideelle vækstbetingelser for husstøvmider og skimmelsvampe – varme, fugt og organisk materiale at spise. Det gør også, at man ved at sænke luftfugtigheden og sørge for jævn varme kan slå 2 fluer med et smæk, da det både gør det svært for støvmider og skimmelsvampe at leve.

Der er dog også et spændende samarbejde mellem skimmelsvampe og husstøvmider. Der er blandt andet en skimmelsvampeart, der nedbryder skæl fra mennesker til en form for mad husstøvmider bedre kan fordøje. Flere arter af skimmelsvamp indgår i husstøvmiders kost, som en slags vitamintilskud. Der er dog også arter af skimmelsvamp, der modarbejder husstøvmider og gør det sværere for dem at formere sig. Selvom nogle skimmelsvampe er en essentiel del af husstøvmiders kost, tyder forsøg dog på, at man ikke kan fjerne støvmider med svampedræbende midler, da det drejer sig om mikroskopiske mængder de har brug for, der let kommer ind med udeluft og overtøj.

Bonusinfo: Der kan være ca. 74 millioner husstøvmider i en 1 liters mælkekarton.

Kilder:

Astma-Allergi Danmark: www.allergi.astma-allergi.dk/andreallergier/husstoevmider

Videnskabelige artikler:

• L.G. Arlian & T.A.E. Platts-Mills: The biology of dust mites and the remediation of mite allergens in allergic disease. (2001)
• L.Van Asselt: Interactions between Domestic Mites and Fungi (1999)
• WHO: Dust mite allergens and asthma: a worldwide problem (1988)