Skal badeværelser kunne ånde?

Fugt er der per definition masser af i et badeværelse, men kommer man bedst af med den ved at lade fugten slippe væk gennem en diffusionsåben maling som f.eks. silikatmaling, eller ved at lukke væggene helt med traditionelle malesystemer til vådrum og sørge for at lede fugten væk med udluftning og ventilation?

Ved renovering af badeværelser eller istandsættelse efter et skimmelangreb, møder vi ofte spørgsmålet ovenfor. Meget afhænger af opbygningen af væggene i badeværelset og eventuelt en afklaring af årsagen til skimmelsvampevækst i badeværelset. Men svaret bliver meget entydigt, hvis vi skal tage udgangspunkt i de gældende retningslinjer og vore anvisninger. Man skal holde fugten inde i badeværelset med diffusionstætte overflader og fokusere på at fjerne fugten med ventilation og udluftning.

Der er mange positive myter om diffusionsåbne materialer. Vores holdning er, at det virker meget risikabelt, i en eksisterende konstruktion, at åbne op for diffusion af fugt ind i konstruktionen fra et vådrum. Selv ved konstruktioner, der kan tåle fugttransporten, kan man spørge sig, hvad der sker, hvis der står en reol med bagbeklædning på den anden side af den diffusionsåbne badeværelsesvæg. En undersøgelse af massebalancen for vand i luft og materialer i badeværelset vil tydeligt vise, at fugtransporten ved diffusion ikke har en størrelse, der sænker fugtforholdene i badeværelset ret meget. Slet ikke sammenlignet med udsugning og luftudskiftning i forbindelse med de store fugtbelastninger, der forekommer ved badning og efterfølgende udtørring af overflader. Til gengæld har den diffunderende fugt potentialet til at ødelægge konstruktioner og overflader i tilgrænsende rum.

Der kan måske være en buffervirkning i den mineralske malings porøse overflade som udjævner fugtbelastningen, og der kan være en fordel i at skimmelsvampe ikke kan finde næring i malingen. Men risikoen for skader i den underliggende konstruktion og en erkendelse af at fugtdiffusionen ikke har en størrelse, der løser fugtproblemerne i badeværelset, gør at vi ikke kan anbefale at bruge gammeldags materialer som f.eks. silikatmaling i et badeværelse hvor konstruktionerne ikke er designet til det.

Der vil stadig være alt mulig grund til at sikre at badeværelset kan ånde ved at sørge for tilstrækkelig ventilation, og ved at beboerne er instrueret i brugen af badeværelset og forstår behovet for udluftning og afskrabning af våde overflader.