I forbindelse med henvendelserne til skimmel.dk har vi kunne se en udbredt forvirring om brugen af betegnelserne “mug” og “skimmelsvamp”, hvor nogle hævder, at hvis det er mug, man har på tapetet, er det ingen fare for helbredet, hvorimod skimmelsvampe kan give helbredsmæssige gener.
Men hvad er mug og hvad er skimmelsvamp?
Er det to forskellige ting, eller er det to betegnelser for det samme?
Mugsvampeordenen er egentlig en samlebetegnelse for flere forskellige slags svampe, hvor skimmelsvampe er en mindre gruppe i ordenen. Fælles for både mug og skimmelsvampe, er at de vokser ved høj luftfugtighed på overfladerne af organisk materiale, og i modsætning til andre typer svampe ikke danner frugtlegemer, men har ukønnet formering, hvor svampene spredes ved hjælp af sporer.
Svampe er en naturlig del af organiske materialers nedbrydningsproces og bliver fx anvendt i medicin og produktion af madvarer. Mugsvampeordenen, der typisk ses på gamle madvarer i forrådnelse, er ofte af slægterne Mucor (brødmug), Rhizopus eller Absidia. Nogle svampetyper er harmløse for os mennesker, men særlige typer svampe, og svampe i store mængder kan være sundhedsfarlige. Skimmelsvampe der vokser i vores boligarealer kan give helbredsmæssige gener og være årsag til at man udvikler astma og allergi. Derfor er det særdeles vigtigt at man undgår både mug og skimmelsvampe og forebygger eventuelle fugtbelastninger i bygningen. Da det kan være svært at afgøre hvilken type svamp, der er tale om i det enkelte tilfælde, er det bedst at tage sine forbehold.
hvordan fjernes mug
hvad er atamon
Atamon er et konserveringsmiddel man bl.a. bruger i marmelade for at undgå at der vokser skimmelsvamp på overfladen. Man kan ikke bruge det til at fjerne skimmelsvamp i bygninger.
Jeg har en del skimmelsvampe i mit soveværelse. På vindueskarme og vinduesrammerne. Lufter ud hver dag. 1/2 til 1 time. Hvordan undgår jeg det da jeg ønsker at sove i et uopvarmede soveværelse.
Hej Jette, Når du lufter ud, så sørg for at få gennemtræk i boligen, og hellere 5-10 minutter flere gange dagligt i stedet for ½-1 time én gang om dagen. Du skal være ekstra omhyggelig med udluftningen, når du har været i bad eller laver mad. Fugt -også fra de andre rum- fortættes nemlig hvor der er koldest. Her kan du læse nogle gode råd om, hvordan du undgår skimmelsvamp: https://www.skimmel.dk/for-beboere/saadan-undgaar-du-skimmelsvamp/
Har du spørgsmål eller kommentarer? Skriv til os på info@skimmel.dk eller ring på 9940 2222 - telefonen er åben mandag og onsdag 10-12. Vi glæder os til at høre fra dig. Mvh, skimmel.dk