Foretag en fugtprojektering før du bygger om

Besparelse på energiforbrug, forbedring af indeklima eller skimmelsvampevækst på kolde overflader, kan være blandt årsagerne til at man ønsker at bygge om. I bygningsreglementets afsnit 7.4 står der, at alle rentable energibesparelser skal gennemføres ved ombygning og andre forandringer i bygninger. Mange ombygninger vil derfor skulle gennemføres med et behov for efterisolering.

Her ses et termografisk billede af en ydervæg med kuldebro i samling ved loft og væg, samt på stolperne i væggen.

Ved efterisolering af ydervægge kan der dog hurtigt opstå fugtproblemer og dermed skimmelsvampevækst, hvis isoleringen ikke udføres byggeteknisk hensigtsmæssigt. I bygningsreglementets afsnit 4.5 står der blandt andet, at bygninger skal udføres så vand og fugt ikke medfører skader og brugsmæssige gener herunder utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Ved ombygning bør der derfor altid foretages en fugtprojektering, der sikrer en tilfredsstillende fugtteknisk løsning.

En udvendig efterisolering vil oftest være den fugttekniske bedste løsning. Den eksisterende væg bliver opvarmet og risikoen for kondensdannelse i væggen bliver reduceret. I etagebyggeri reduceres tilmed kuldebroer ved etageadskillelser og der, hvor indervægge støder mod ydervæggen.

En indvendig efterisolering er energimæssigt dårligere og fugtteknisk mere krævende end en udvendig efterisolering og bør derfor kun vælges i situationer, hvor udvendig efterisolering ikke er mulig. Den store fugttekniske udfordring er, at forhindre fugtig rumluft i at trænge ud i konstruktionen, da det vil medføre en risiko for kondensdannelse på den oprindelige indvendige og nu koldere efterisolerede vægoverflade. Dermed kan grundlaget for skimmelsvampevækst være skabt.

Gode råd og værktøj

Man kan bl.a. finde yderligere oplysninger i SBi-anvisning 224 ”Fugt i bygninger” og BYG-ERFA blad (31) 15 11 15 ”Indvendig efterisolering – ældre ydervægge af murværk”.

”Fugtberegner”, der kan findes på www.fugtberegner.sbi.dk, er et online værktøj, som kan bruges af håndværkere og andre professionelle indenfor byggeri til at få svar på, om den tiltænkte efterisoleringsløsning er fugtteknisk forsvarlig, eller om løsningen skal gentænkes. Fugtberegneren kan også bruges af den erfarne gør-det-selv person, der har et indgående kendskab til byggematerialer og den pågældende bygningskonstruktion. Fugtberegnerens database indeholder de mest almindelige konstruktionstyper, man kan forestille sig at ville efterisolere (ydervægge og loftkonstruktioner). Efterisoleringstykkelse og -materiale i beregningen kan vælges ud fra en række standardvalg.

Fugtberegneren bestemmer den relative fugtighed i overgangen mellem materialerne i konstruktionen samt på den indvendige overflade. Ud fra disse beregninger angives risikoen for fugtproblemer med en grøn, gul eller rød smiley. Dette vurderes ud fra den beregnede relative fugtighed (RF) på den nye indvendige overflade og den oprindelige indvendige overflade. Inddelingen er opdelt således:

• RF < 75% → Grøn smiley
• 75% < RF < 85% → Gul smiley
• RF > 85% → Rød smiley

Her ses et hjørne ved to ydervægge. Der har stået et møbel op ad væggene, hvilket har medført fugt og skimmelsvampevækst på de kolde vægge.

Fugtberegneren er baseret på Glaser metoden, som er en forenklet metode til at opstilles en stationær varme- og diffusionsberegning gennem en sammensat konstruktion. Der er flere beregningsmæssige begrænsninger, der gør, at resultatet altid skal betragtes som vejledende. Ydermere afhænger risikoen også af andre faktorer så som mængden af slagregn på facader, og om den efterisolerede overflade er grundigt renset for snavs og organisk materiale. Det anbefales derfor, at der udføres en dynamisk hygrotermisk simulering og vurdering af en fagperson, for at sikre at løsningen er fugtteknisk forsvarlig.