Ofte kan man både se og lugte, om der gror skimmelsvampe i en bolig. Pletter af skimmel kan være sorte, grå, brune, grønne og hvide. Ved synlig skimmel er metoderne til test sikre og ofte kan det afgøres med det blotte øje. Lugter boligen også muggen eller af gammel kælder, er det meget sandsynligt at det, man ser, er skimmel.
Er man i tvivl, findes en række måder at teste, om der gror skimmelsvamp i en bygning. De forskellige tests viser noget forskelligt. Nogle viser hvor meget skimmel der er, mens andre viser hvilke arter der gror. Derfor kan testene ikke sammenlignes, men ved at bruge flere slags test, får man et mere sikkert svar. En række firmaer kan udføre disse tests.
Man skal dog være opmærksom på, at skimmel både kan gro på synlige overflader og skjult på bagsiden af tapet og i hulrum i konstruktioner. Se afsnittet ”Destruktiv undersøgelse”
Enzymprøve tages med vatpind. Foto: Mycometer
Denne test angiver hvor meget skimmelsvamp, der er på en overflade. Testen måler både levende og døde skimmelrester. Enzymtest kan ikke sige, hvilke arter af skimmelsvampe der gror eller har groet. Testen måler på et enzym, der kun findes i skimmelsvamp og er derfor meget præcis. Enzymtesten udføres med en vatpind, der sendes til analyse på et laboratorium.
Denne type test anvendes af mange rådgivere og firmaer, der fjerner skimmelsvamp. MycoMeter testen er en af disse enzymtest. På MycoMeters hjemmeside er der en liste over virksomheder, der bruger testen.
Denne type test har været brugt i mange år. Man presser en plade med et klæbende materiale, hvor skimmelsvampe let kan gro, mod en væg eller et andet sted, hvor man har mistanke om skimmel. Pladen sendes til et laboratorium, hvor de levende svampe, der har sat sig på pladen får lov til at gro. Efter en uge kan man med mikroskop se, hvilke arter der er vokset frem på pladen. Denne test bruges både til at se hvilke arter der gror og hvor voldsom væksten på det undersøgte område er. Nogle arter er farligere for beboerne end andre og nogle arter ses oftest ved vandskader. Arten kan have betydning i sager omkring forsikring og erstatning.
En nyere metode, til at bestemme mængde og arter af skimmelsvampe, er at teste støv for DNA fra skimmelsvampe. Prøven tages med en vatpind, i støv der er mindst 1 måned gammelt. Prøven sendes til et laboratorium, hvor den undersøges.
Denne måde viser både hvor meget skimmel der er og hvilke arter. Testen skelner mellem arter af skimmelsvampe, der ses i huse med vandskader og arter der oftere skyldes manglende rengøring. Fordi skjult skimmel vil kunne bidrage til støvet i en bygning vil en DNA test også i nogle tilfælde kunne vise, at der er skjult skimmel i en bygning.
Direkte mikroskopering kan f.eks udføres på et stykke af et træpanel. Foto: Østergaard bygge & indeklimateknik a/s
Det er også muligt at teste et stykke tapet, gips, træ eller andet byggemateriale. En lille stykke af materialet sendes til et laboratorium, hvor de enten kigger på det direkte i mikroskop eller overfører det til en aftryksplade og dyrker det. Denne type test kan vise omtrent hvilke arter, der gror og hvor meget skimmel, der er på prøven. Det kan i flere tilfælde være en billig metode til at få underbygget en mistanke.
Det er også muligt at tage prøver af luften inde i en bolig. Desværre er denne type prøve ikke så pålidelig. Prøven er usikker fordi mange forhold kan påvirke, hvor meget skimmel, der er i luften. Samtidig er svaret svært at tolke og svært at sammenligne med andre prøver.
Når man laver luftprøver, suger man, med en type støvsuger, en bestemt mængde luft igennem et filter. Dette filter sendes til et laboratorium og undersøges.
Det er vores erfaring, at luftprøver godt kan indikere, om en bolig har et problem med skimmel, der skal undersøges nærmere. På den anden side kan en luftprøve hverken bevise, at der gror skimmel, eller at der ikke gør det.
Denne test viser hvor meget protein, der er på en overflade. Protein findes i skimmelsvampe, men også i støv, rester af mad, os fra komfur og andet.
Testen er hurtig at udføre med en vatpind. Vatpinden lægges i en væske, der skifter farve alt efter hvor meget protein, der er på vatpinden. ProClean der forhandles i bl.a. byggemarkeder er af denne type test.
Det er vigtigt at huske, at denne test nemt kan vise meget protein, uden at det kommer fra skimmelsvampe. Testen kan bedst bruges til, at se om der er gjort ordentligt rent efter et angreb af skimmel.
Et stykke af væggen er fjernet for at undersøge konstruktionen for skimmelsvampe. Foto: Østergaard bygge & indeklimateknik a/s
Skimmel kan også gro steder, hvor man ikke kan se det. Det kan være bag tapet, inde i vægge og gulve eller i hulrum som skunk, loft, tag og krybekælder. Det kan være sværere at finde ud af om der er skjult skimmelsvampevækst i en bolig. Her vil man ofte være nødt til at hente hjælp fra en professionel. Det skyldes at de tilgængelige målemetoder er mere usikre og at de sikre metoder kræver, at man har direkte adgang til de mistænkte områder. Sådan adgang kræver at man fjerner bygningsdele, for at få adgang til den skjulte skimmel. For at undgå at ødelægge bygningen unødigt, er erfaring fra sådanne opgaver normalt nødvendige for at kunne lave undersøgelsen målrettet nok.
Det er dyrt at undersøge og fjerne skjult skimmel, men skjult skimmel kan, i større mængder, også være farligt for mennesker. Normalt vil skjult skimmel på mere end 3 m2 være en større mængde.