Skimmel på badeværelsesloft grundet ovenfrakommende vandskade. Foto: Sirid Bonderup, SBi
Skimmelsvamp tilhører svamperiget, og der er dermed hverken tale om planter eller dyr. Skimmelsvampe lever af at omsætte organisk materiale. I naturen er det fx visne blade. I bygninger lever skimmelsvamp af træværk, tapet, lim, maling, kork og andre organiske materialer. En forudsætning for vækst af skimmelsvampe er høj fugtighed på materialernes overflade (mindst 75 % relativ fugtighed). Fugten kan komme fra indeklimaet eller fra bygningen, på grund af vandskader eller kuldebroer. Når der er tegn på fugt i din bolig, skal du derfor være opmærksom på, om der også er vækst af skimmelsvamp. Skimmelsvamp formerer sig ved at udsende et stort antal sporer til luften. Sporerne findes overalt i naturen og dermed også i boliger. Der vil derfor altid være nogle skimmelsporer i luften. Skimmelsvamp lever primært på overflader og nedsætter derfor ikke styrken af de konstruktioner, de lever på.
Penicilliumsvampe på agar og en blåskimmelost. Fotos: Colourbox
Nogle skimmelsvampe er giftige. Et velkendt eksempel er Penicillium, der dog har fået stor positiv betydning for mennesker, fordi giftstoffet i særlig grad er virksomt overfor bakterieinfektioner. Derimod er skimmelost baseret på vækst af en skimmelsvamp, der ikke er giftig. Når der er tale om giftige svampe, kan de forårsage træthed og hovedpine. Giftvirkningen kan dels stamme fra stoffer, som udskilles og optages i luften i forbindelse med svampenes vækst – såkaldte mykotoksiner. Dels fra levende eller døde dele af svampen (sporer og myceliedele), der løsrives, hvirvles op i luften og indåndes. Høje koncentrationer af sporer og dele af skimmelsvampene kan også give irritation og andre symptomer, i ekstrem grad hos folk med allergi overfor skimmelsvampe. Forekomsten af allergi overfor skimmelsvampe vurderes til at være 3-6 % af befolkningen eller 150.000-300.000 personer.
Skimmelsvampe kan se ud på rigtig mange forskellige måder: skjolder, sorte pletter, små pelsede områder der er sorte, hvide, grå, grønne eller endda lyserøde. Nogen gange kan de have samme farve som det sted, de vokser, eller dække i så tyndt et lag, at de er svære at få øje på. Nedenfor ses en række eksempler på typiske skimmelsvampe i boliger. Klik på billederne for at se dem større.
Skimmelsvamp vokser på overflader, der har været fugtige over længere tid (uger). Fugt i boligen kan både skyldes forkert brug af boligen og problemer med bygningen. Forkert brug omfatter manglende udluftning, forskellig opvarmning af boligens rum (ex et koldt soveværelse), manglende brug af emhætte og udsugning, indendørs tøjtørring og andre ”dårlige” vaner. Problemer med bygningen omfatter kuldebroer, opstigende fugt fra grunden samt vandskader eller utætte rør. Det er oftest en uheldig kombination af forkert brug og svagheder ved bygningen, der giver skimmelsvampe i boligen.
Du skal sørge for at fjerne skimmelsvampevækst for at undgå risikoen for helbredsmæssige gener. Derudover kan skimmelsvampe være et tegn på, at fugt trænger ind i boligen – eller at luften i din bolig er for fugtig. Ved at skride tidligt ind overfor problemet, undgår du, at fugtproblemerne vokser sig større og bliver sværere at udbedre.
Der er stor forskel på, hvordan forskellige mennesker reagerer på skimmelsvampe. Symptomerne er værst for allergikere. Ifølge Astma-allergiforbundet er skimmelsvampe et stigende problem. Hos dem, der er direkte allergiske giver skimmelsvampe gener som røde øjne, irriterede luftveje, snue, åndedrætsbesvær, hovedpine, svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær. Også raske mennesker kan få ovenstående symptomer, men dog sjældent i alvorlig grad.
Skimmelsvampe kan være en tidlig advarsel om mere alvorlige, byggetekniske problemer som følge af for høj fugtighed. Det kan eksempelvis være angreb af bygningsnedbrydende svamp, der udover de omtalte problemer i forbindelse med skimmelsvampe også giver anledning til, at konstruktionerne svækkes.
Der er stor forskel på, hvordan forskellige mennesker reagerer på skimmelsvampe. Symptomerne er værst for allergikere. Ifølge Astma-allergiforbundet er skimmelsvampe et stigende problem. Hos dem, der er direkte allergiske giver skimmelsvampe gener som røde øjne, irriterede luftveje, snue, åndedrætsbesvær, hovedpine, svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær. Også raske mennesker kan få ovenstående symptomer, men dog sjældent i alvorlig grad.
Skimmelsvampe kan skjule sig i vægge, under tapetet eller andre steder i bygningen, hvor de ikke umiddelbart kan ses. Hvis der lugter muggent eller jordslået i boligen, kan det være et tegn på, at der er skjult vækst af skimmelsvampe. Hvis du har mistanke om skjult skimmelsvamp i din bolig, skal du kontakte ejendomskontoret eller din udlejer. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) anbefaler, at skimmelsvampevækst som udgangspunkt fjernes. Der kan dog være situationer, hvor der kun er meget lidt skimmelvækst, og hvor årsagerne ikke længere er til stede, men hvor fjernelsen af svampene vil være teknisk meget indviklet og urimeligt dyr. I de tilfælde bør det sikres, at de døde og udtørrede skimmelsvampe ikke kan genere beboerne. Læs mere om skjult skimmelvækst i SBi’s anvisning 274 Skimmelsvampe i bygninger – undersøgelse og vurdering og anvisning 205 Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst.
Luft indeholder fugt i form af vanddamp. Mængden af fugt i luften afhænger blandt andet af, hvor meget vanddamp aktiviteterne i boligen afgiver og af den indendørs temperatur. Årstiden betyder også meget for hvor meget fugt, der er i luften indendørs. Om sommeren vil det normalt ikke være muligt at holde den indendørs luftfugtighed nede, da den udendørs luftfugtighed er forholdsvis høj. Om vinteren, hvor udeluften er tør, kan man derimod tilstræbe en indendørs luftfugtighed på 45 % og lavest muligt resten af året, ved at begrænse fugttilførslen.
Selvom der er en lav luftfugtighed i indeluften, kan fugtigheden i materialer eller på overflader godt kan være høj, hvis materialet er koldt eller opfugtes fra andre kilder end indeluften. Et eksempel på kolde overflader er kuldebroer. Læs mere om luftfugtighed i dette blogindlæg.
En kuldebro er en del af bygningens ydervæg, hvor der er mindre isolering end på de omkringliggende dele af væggen. Ved kuldebroen kan væggen være så kold, at vand fra varm fugtig indeluft kondenserer og opfugter området. Den manglende isolering kan skyldes byggeskik eller byggefejl, da huset blev opført. Kuldebroer kan give anledning til lave indvendige overfladetemperaturer, der giver kondens, hvilken kan føre til skimmelsvampeangreb.