Biogene byggematerialer er bæredygtige, men de har også en ustyrlig trang til at kompostere. Hvordan forhindrer vi, at skimmelsvampene invaderer fremtidens hjem?
Bæredygtige materialer som hø, halm og ålegræs kan være hjemsted for uønskede gæster som Aspergillus fumigatus og Penicillium roqueforti.
I fremtiden skal vi bygge vores huse med langt flere fornybare, biogene byggematerialer, end der er tradition for i dag.
Hvad er biogene byggematerialer
Biogene byggematerialer kaldes også organiske, biobaserede eller biologiske og produceres af ved- og urteagtige planter. Bindingsværkshuset med bærende konstruktioner af træ, lerklinet pileflet og stråtag er næsten 100 procent biogent.
Fordelen ved at bygge med organiske materialer fremfor traditionelle er, at vi lagrer CO₂ i stedet for at producere det. Ulempen er, at de biogene materialer er mere sårbare over for skimmelangreb end de traditionelle.
Træ er det traditionelle biogene byggemateriale, som vi har tusindvis af års erfaring med. Træ til byggeriet skal dog stå i mindst 30 år, før det kan fældes, tørres og bruges. Hø, halm, hør, hamp, græs og ålegræs vinder indpas som råvarer til de såkaldt alternative biogene byggematerialer. De vokser hurtigt og kan høstes efter en vækstsæson. Sammen med træ kan de supplere eller erstatte traditionelle materialer som stål, beton og mineraluld og gøre byggeriet mere grønt og bæredygtigt.
Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Alt plantemateriale er fra naturens side beregnet på at skulle nedbrydes og genbruges i det store kulstofkredsløb. Og det er her, svampene kommer ind i billedet.
Planter og svampe har udviklet sig sammen på godt og ondt gennem mere end 3,5 milliarder år. Planters rodsystem er afhængige af svampe, hvor rødderne får vand fra svampene, og til gengæld får svampene sukkerstoffer, som de kan leve af. Svampene findes også på bladene og i stængler, hvor de beskytter mod skadedyr. Når planterne bliver gamle og dør, nedbryder svampene planterne, både indefra og udefra.
Derfor er svampe – især skimmelsvampe – til stede i alle biogene byggematerialer.
Skimmelsvampe i vores huse
Selvom vi har boet sammen med skimmelsvampene, siden vi begyndte at bygge huse, ved vi faktisk meget lidt om deres egenskaber. Før i tiden var der andre og større problemer med vores huse. De var kolde, utætte og fugtige, så det betød mindre, om der var lodne misfarvninger her og der. Nu om stunder, hvor vi bor i tætte og varme boliger, har vi overskud til at bemærke de sorte pletter i hjørnerne og spekulere over, om de er farlige, og hvordan vi kommer af med dem.
Massivt træværk er meget robust over for skimmelangreb. Træbjælkers store fjende er hatsvampen Serpula lacrymans eller ægte hussvamp, som den hedder på dansk. Den er frygtet, fordi den kan nedbryde både trækonstruktioner og det omliggende murværk. Resultatet kan blive et sammenstyrtet hus, men heldigvis er den ikke så almindelig i vores huse som skimmelsvampene.
Skimmelsvampene (Ascomycetes på latin) hører til en anden gruppe end hatsvampene.
Der er beskrevet mere end 60.000 skimmelarter, og der opdages hele tiden nye arter. Der findes skimmelsvampe alle steder på kloden, men ikke alle arter findes alle steder. Hver skimmelart har sine egne foretrukne planter og voksesteder ligesom anemoner, der foretrækker at vokse sammen med bøgetræer.
En kortlægning har vist, at der er omkring 50 skimmelarter, der kan vokse på vores traditionelle byggematerialer. Og jo mere finthakkede de er, jo nemmere gør vi det for skimmelsvampene. Fugtigt savsmuldstapet er for eksempel et tag-selv-bord for arter som Penicillium chrysogenum og Aspergillus versicolor.
Ved at finhakke materialerne frigiver cellulosen sine sukkerstoffer, som kan spises direkte af de fleste indeklimaskimmelsvampe. Andre skimmelarter er mere kræsne og krævende. Stachybotrys chartarum dukker næsten altid op på våde gipsplader, og Chaetomium globosum ses ofte på vandskadede træbaserede plader som OSB og andre træfiberplader.
Skimmelsvampe i biogene byggematerialer
Hvis vi vil vide, hvilke skimmelarter der findes i og på fremtidens alternative biogene byggematerialer, er vi næsten på bar bund. Ingen af materialerne er blevet undersøgt i en bygningsmæssig sammenhæng, men den veterinære og plantepatologiske litteratur kan være en hjælp. Skimmelsvampene kan ikke kende forskel på halm til byggematerialer og til dyrefoder. Ensileret græs og hø til hestefoder kan indeholde skimmelarten Penicillium roqueforti. Det er den samme art, man bruger til at lave blåskimmelost med. Forskellen er, at Penicillium roqueforti ikke producerer giftstoffer, når den vokser på ost, men det gør den, når den vokser på ensilage.
Hø- og halmballer til dyrefoder og strøelse indeholder ofte Aspergillus fumigatus. Den producerer ikke giftstoffer i ballerne, men sporer i hobetal, som kan give heste allergi og kan forårsage lungeinfektioner hos mennesker.
Hør til tekstilfremstilling angribes af en række forskellige skimmelarter fra slægter som Alternaria, Cladosporium, Fusarium, Septoria og Trichoderma. Der er derfor stor sandsynlighed for, at de samme skimmelarter også findes på isoleringsmåtter af hør. Nogle af arterne er enten allergifremkaldende eller giftige.
Skimmelsporer fanget inde i byggematerialer er som regel ikke noget problem. Så længe materialerne er tørre, er sporerne i dvale og bliver, hvor de er. De fleste byggematerialer kan godt tåle korte perioder med moderat luftfugtighed, uden at sporerne vågner op. Problemerne opstår først, når vores bolig udsættes for længerevarende høj fugtighed eller direkte vandskade.
Biogene byggematerialer kan indeholde mere fugt og vand end de uorganiske materialer. De var engang levende planter, der sugede vand op for at vokse. Vores nuværende viden rækker dog ikke til at sige noget om, hvor meget vand en halmvæg kan optage og hvor hurtigt. Vi ved heller ikke, hvor høj luftfugtighed en hørmåtte kan tåle, før dens iboende skimmelsporer vågner af dvalen og begynder at vokse.
Biogene materialers fugtegenskaber kendes ikke
Vi skal tage ved lære af MgO-skandalen fra 2010erne, hvor en ny type vindspærreplader viste sig at opsuge fugt, afgive en korroderende saltlage og give grundlag for skimmelvækst. Det gør vi blandt andet ved at undersøge og karakterisere de alternative biogene materialers fugtegenskaber i en dansk kontekst. Når vi kender deres styrker og svagheder, så vi ved, hvor i bygningen vi kan bruge dem – og især, hvor vi ikke skal bruge dem.
Dette blogindlæg blev først trykt som en forskerklumme i Weekendavisen 24. marts 2023 (online 28. marts 2023).
Læs mere
Læs mere om danske biogene byggematerialer, deres potentialer og barrierer: BUILD-rapport 2022:09 Biogene materialers anvendelse i byggeriet i Danmark
Flere blogindlæg om skimmelsvampe, fugt og indeklima.