At teste eller ikke at teste

Der findes et væld af forskellige måder at teste for skimmelsvampe. Øjne, næse og byggeteknisk viden kombineret med fugtmålere, vatpinde, tapestykker, aftryksplader, materialeprøver og filtre til luftprøver tages i brug for at svare på spørgsmålene: ”er det skimmel?” og ”er det farligt?”.

Men er det nødvendigt at teste? Og hvilke testmetoder er bedst?

Årsag, årsag, årsag

Årsagsafklaring er altid første skridt til at løse et skimmelsvampeproblem, og årsagen til skimmelsvampe er altid for meget fugt. For meget fugt i boliger kan skyldes en lang række faktorer og kombinationer af faktorer, de oftest sete er:

• manglende vedligehold
• byggeskader
• manglende ventilation eller udluftning
• manglende udbedring af vandskader
• forkert eller uhensigtsmæssig brug af boligen
• manglende opvarmning eller kuldebroer

Kan man umiddelbart identificere årsagen til vækst af skimmelsvampe (f.eks. et utæt vandrør, der nu er repareret) er det hensigtsmæssigt at få afklaret omfanget af skaden og påbegynde renovering, frem for at bruge tid og penge på at få udført tests. Hvis det lugter af skimmel og ligner skimmel og det er indlysende, hvorfor det er opstået, er det bare med at få fjernet årsagen, fjernet skimmelsvampevæksten og udbedret skaden.

Selvfølgelig er der også masser af sager, der ikke er så indlysende; der er materialer, hvor man ikke kan se skimmelvækst, der kan vokse skimmelsvampe på skjulte steder, bag tapet og møbler og i hulrum inde i konstruktioner og der kan være tilfælde, hvor årsagen ikke er umiddelbar. Hvad gør man så?

Erfaringer og test af test

På SBi har vi sammenlignet forskellige testmetoder ved at bruge dem parallelt i fire cases. Håbet var at finde en testmetode, der var hurtig, billig, pålidelig og retvisende for omfanget af skimmelsvampe i en bolig.

Undersøgelsen viste at sammenligning mellem testmetoder er svær, da de måler vidt forskellige aspekter af skimmelsvampe. Når nogle metoder måler den samlede biomasse af svampe (både sporer og andre svampedele), mens andre kun måler antal af levedygtige sporer, kan resultaterne hurtigt pege i forskellige retninger. Det bliver ikke nemmere af, at nogle testmetoder også ser på hvilke arter af skimmelsvampe, der gror, og hvilke indbyrdes forhold, der er mellem forskellige svampearter. Samtidig så vi, at resultaterne i høj grad er afhængige af hvor og hvordan metoderne udføres. Selv forskellige prøver taget med den samme testmetode kan give meget forskellige resultater.

En spørgeskemaundersøgelse udført af SBi blandt 61 professionelle rådgivere indenfor skimmelsvampe og indeklima gav et tydeligt billede af, at testmetodevalg er baseret på både særlige hensyn i den enkelte sag, erfaring og personlige præferencer. Gennemgående påpegede de adspurgte rådgivere at valg af testmetoder var forskellig alt efter omstændighederne i hver enkelt sag, og at det kun i få tilfælde var tilstrækkeligt med én testmetode. Da vi også spurgte hvilke testmetoder rådgiverne havde størst tiltro til, var der en stor spredning blandt de forskellige, kun 25 % nævnte én metode, mens resten 40 % svarede 3 eller flere forskellige metoder og 8 % at det afhang af situationen.  Adspurgt hvilke metoder de anvender hver gang eller ofte så vi at de fleste rådgivere foretrækker at kombinere en eller flere testmetoder med en byggeteknisk gennemgang og fugtmålinger.  Dette stemmer godt overens med SBi’s undersøgelse af forskellige testmetoder, der konkluderer at én testmetode sjældent kan stå alene, men kræver at en erfaren rådgiver laver en grundig inspektion i kombination med en eller flere testmetoder.

Hurtig reaktion og professionel hjælp er vejen frem

Hvordan griber vi så skimmelsager an, når der er så mange gråzoner?

Først og fremmest ved at gribe ind hurtigt, jo før jo billigere – hvis årsagen er åbenlys bruges pengene bedre på udbedring end på test. Årsag og omfang bør i mere komplicerede sager afdækkes af en professionel og erfaren rådgiver, der også kan anbefale de bedste måder at udbedre skader og genoprette boligen til en tilfredsstillende stand.

Målinger og mæglinger

Vi ser desværre tit at skimmelsvampeangreb medfører konflikter mellem de forskellige parter, og der opstår et stort fokus på at fastlægge, hvem der bærer skylden for skimmelsvampene. Er det beboeren, der ikke lufter nok ud? Er det ejeren, der ikke har vedligeholdt bygningen? Eller er det entreprenøren, der ikke har bygget boligen ordentligt? I disse situationer bliver testresultater ofte et redskab til at placere skyld hos den ene eller den anden part. Det kan i nogle tilfælde være berettiget, men når vi ved at valg, udførelse og tolkning af testmetode oftest er subjektivt eller erfaringsmæssigt bestemt, bliver fokus på testmetoderesultater, som afgørende i skyldsspørgsmål problematiske. I den førnævnte spørgeskemaundersøgelse spurgte vi også de professionelle rådgivere om de hyppigste årsager til skimmelsvampeangreb. Årsagerne blev delt i kategorierne: beboeradfærd, manglende vedligehold, bygningen i sig selv eller fejl ved opførelse eller renovering. Langt de fleste rådgivere (64 %) svarede ”en blanding af alle de nævnte årsager”. Dette føjer blot endnu et problem til brugen af testresultater som endegyldig indikation på skyld i disse skimmelsvampekonflikter.

Vores håb er at det vil være muligt at få flyttet fokus fra skyldsspørgsmål til vigtigheden af hurtig handling. Hvis et skimmelsvampeproblem får lov til at vokse, mens parterne strides bliver problemet kun større, dyrere og får højere sundhedsrisiko. Måske kan de professionelle rådgivere træde ind som mæglere og hjælpe parterne med at dele ansvaret for skimmelsvampevæksten inden den vokser dem over hovedet.

Referencer:

Du kan læse vores beskrivelse af forskellige testmetoder her.

Bonderup, S. M. Knudsen og L. Gunnarsen: Comparison of test methods for mould growth in buildings, i Heiselberg, P. K. (Ed.) (2016). CLIMA 2016 – proceedings of the 12th REHVA World Congress: volume 7, Paper # 105. Aalborg: Aalborg University, Department of Civil Engineering.

Hele artiklen kan læses her: http://vbn.aau.dk/files/233763905/paper_105.pdf