Skimmelsvamp gennem historien

Mug og skimmelsvampe er ikke en moderne opfindelse, men har været en naturlig del af miljøet på jorden siden tidenes morgen. Historien beskriver også problemerne med skimmelsvampevækst.

Skimmelsvamp, beskrevet i Bibelen, tredje Mosebog (Leviticus), Kapitel 14, vers 33 – 48:

“Herren talte til Moses og Aron og sagde: Når I kommer ind i Kana’an, som jeg vil give jer til ejendom, og jeg lader et hus i det land, I ejer, blive angrebet af spedalskhed, skal husets ejer gå hen og fortælle præsten, at det ser ud, som om hans hus er angrebet af spedalskhed. Præsten skal give besked om at tømme huset, inden han kommer for at undersøge angrebet, for at ikke alt, hvad der er i huset, skal blive urent. Derefter skal præsten komme og undersøge huset. Hvis det viser sig, når han undersøger angrebet, at det angrebne sted på husets vægge har grønlige eller rødlige fordybninger, der viser sig at ligge dybere i væggen, skal præsten forlade huset og gå ud til indgangen og afspærre huset i syv dage. Den syvende dag skal præsten vende tilbage, og hvis det viser sig, når han undersøger huset, at angrebet har bredt sig husets vægge, skal præsten give besked om at tage de angrebne sten ud og smide dem uden for byen på et urent sted. Man skal skrabe pudset af overalt inde i huset, og det puds, man har skrabet af, skal man smide uden for byen på et urent sted. Så skal man tage nye sten og anbringe dem i stedet for de gamle og tage nyt puds og pudse huset. Hvis angrebet bryder frem igen i huset, efter at man har taget stenene ud, og efter at man har skrabet og pudset huset, skal præsten komme og undersøge det. Hvis det så viser sig, at angrebet har spredt sig i huset, er det ondartet spedalskhed, der er i huset; det er urent. Huset skal rives ned, og sten, træværk og puds fra huset skal bringes uden for byen til et urent sted. Den, der kommer ind i huset, så længe det er afspærret, er uren indtil aften. Den, der sover i huset, skal vaske sit tøj, og den, der spiser i huset skal vaske sit tøj. Men hvis det viser sig, når præsten kommer og undersøger det, at angrebet ikke har spredt sig i huset, efter at man har pudset det, skal præsten erklære huset rent, for så er angrebet helbredt. “

Faraos forbandelse

Påskrifter ved indgangen til egyptiske grave beskriver, hvordan ubudne gæster vil dø en smertefuld død. Tutankhamons grav var ingen undtagelse. Syv år efter, at arkæologerne åbnede Tutankhamons grav i 1922, var 11 af ekspeditionens deltagere døde. Måske blev de forgiftet, da de indåndede luften fra gravkammeret, for nu har arkæologer fundet giftige sporer fra skimmelsvampe (Aspergillus) i prøver fra egyptiske grave og 40 mumier. Kilde: http://www.unmuseum.org/mummy.htm

Epidemier og hungersnød

Mary Kilbourne Matossian (professor i historie) har i sin afhandling præsenteret bevis for, at befolkningen i Europa, fra 1250 til 1750, blev holdt nede på grund af endemisk madforgiftning forårsaget af skimmel, også kaldet ergotisme eller meldrøje. I det nordlige og fattige Europa, levede befolkningen primært af rugbrød og blev derigennem hårdt ramt af ergotismen. Kvinder aborterede og småbørn døde. De, der overlevede barndommen havde kroniske sygdomme, koldbrand, og mentale forstyrrelser. Deres hallucinationer og krampeanfald blev fortolket som hekseri, besiddelse, eller guddommelig inspiration. Ingen vidste, at deres kost var ansvarlig for deres ulykke – først da hvede og kartofler begyndte at erstatte rug, forsvandt epidemien. Selv så sent som 1945, holdt ergotismen stadig befolkningstilvæksten nede nogle steder i Rusland.

Kartoffelskimmelen opstod i 1845 og gennem en periode på 47 år forårsaget denne plantesygdom en udbredt hungersnød i Irland. Emigration og sult resulterede i et tab af halvdelen Irlands befolkning. Denne gang var det ikke folket der blev syge, men skimmelen dræbte de planter, der gav dem mad.
Kilde: http://www.aspergillus.man.ac.uk