Omslaget til SBi-anvisning 281 er tegnet af Michael Ulf Bech, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
Hvordan fjerner man skimmelsvampe og forebygger, at de kommer igen? Det handler SBi-anvisning 281 om. Her på siden kan du læse mere om, hvad anvisningen indeholder, hvem der skal bruge den, og hvor du kan få adgang.
Når skimmelvækst opstår, skal årsagen elimineres, og skimmelvæksten skal fysisk fjernes.
SBi-anvisning 281 gennemgår, hvordan en skimmelrenovering kan planlægges.
Den beskriver, hvordan skimmelvækst fjernes korrekt og sikkert, og hvordan resultatet kvalitetskontrolleres.
Derudover gennemgår anvisningen, hvordan ny skimmelvækst kan forebygges eller minimeres ved rettidigt vedligehold og hensigtsmæssig brugeradfærd.
Skimmelsvampes påvirkning af indeklima og sundhed gennemgås kort.
Der findes 2 SBi-anvisninger om skimmelsvampe i bygninger:
Den første er SBi-anvisning 274, som handler om undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelvækst. Den udkom i 2020.
SBi-anvisning 274 giver bl.a. definitioner på skimmelvækstens omfang og intensitet.
Desuden er omfanget af skimmelvækst i det sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima præciseret og skærpet i forhold til den tidligere anvisning fra 2003. Og dermed er kravene også strammet for hvornår og hvor meget, der skal renoveres.
Den anden er SBi-anvisning 281 om sanering/renovering og forebyggelse.
Anvisningen erstatter By og Byg Anvisning 205 Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst fra 2003.
Faglig afgrænsning og indhold i de to SBi-anvisninger om skimmelsvampe i bygninger.
SBi-anvisning 281 henvender sig til personer, der planlægger, udfører eller kontrollerer skimmelrenovering af rum eller indbo – uanset hvor meget eller lidt skimmelvækst der er.
Den er også relevant for bygningsejere, ejendomsadministratorer, driftspersonale mv.
Den elektroniske version af anvisningen udkom oktober 2024 og findes på anvisning.dk.
Der findes forskellige abonnementer.
Anvisningen udkom som fysisk bog i januar 2025 på Akademisk Forlag.
Anvisningen kan også købes hos boghandlere.
Visse biblioteker og faglige vidensportaler giver også adgang til SBi-anvisninger.
Lektor, Ph.d. Birgitte Andersen forsker i skimmelsvampe i bygninger og på byggematerialer på BUILD – Institut for byggeri, by og miljø ved Aalborg Universitet. Birgitte startede med at forske i skimmelsvampe på DTU.
Blogindslag fra Birgitte Andersen
Erik Brandt har som civilingeniør og seniorforsker gennem en lang karriere forsket i fugt i bygninger på det tidligere Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og nu BUILD, Aalborg Universitet. Erik er forfatter på mange SBi-anvisninger, BYG-ERFA-blade mv. om fugt og andre aspekter af bygningsfysikken.
Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen har specialiseret sig i fugttekniske forhold omkring klimaskærm og indeklima. Tommy har i flere år været adjungeret professor på SBi/BUILD og er medforfatter på flere SBi-anvisninger.
Lenette Aalling er vidensformidler indenfor skimmelsvampe og fugt i bygninger. Lenette er ansat på BUILD – Institut for byggeri, by og miljø ved Aalborg Universitet. Lenette håndterer bl.a. henvendelser ved skimmel.dk.
Blogindslag fra Lenette Aalling
En bredt sammensat gruppe af repræsentanter for bl.a. rådgivere, udførende (afrensningspersonale, skadeservice og håndværkere), forsikringer, advokater, bygningsejere, bygningsbrugere og myndigheder indenfor arbejdsmiljø og sundhed samt producenter/importører har kommenteret indholdet under udarbejdelsen enten i følgegruppen eller i andre sammenhænge.
Klik på overskrifterne nedenfor for at lære mere om anvisningen.
Indholdsfortegnelsen kan sammen med oversigten over tabeller, figurer og stikordsregistret give en idé om, hvilke emner anvisningen dækker.
1.1 Læsevejledning
1.2 Grundforløb
2.1 Ansvar og pligter
2.1.1. Bygningsejer
2.1.2. Projekterende
2.1.3. Afrensningspersonale og udførende
2.1.4. Driftspersonale
2.2 Kommunikation og information
2.2.1. Gode råd om kommunikation til brugerne
2.3 Sikkerhedsvurdering og sikkerhedsforanstaltninger
2.3.1. Skimmelsvampe i bygninger
2.3.2. Skimmelbelastning
2.3.3. Hurtig og grundig indgriben
2.3.4. Sikkerhedsforanstaltninger
2.3.5. Sikkerhed og sundhed for brugerne
2.3.6. Sikkerhed for afrensningspersonale og udførende
2.3.7. Bortskaffelse af skimmelinficeret materiale
2.4 Kvalitetskontrol
2.4.1. Kvalitetssikring
2.4.2. Kontrolplan for fugt og skimmel
2.4.3. Kvalitetskrav til skimmelrenovering
2.4.4. Fugtsagkyndige og skimmelsagkyndige
3.1 Granskning af bygningsundersøgelsen
3.1.1. Rapporten fra bygningsundersøgelsen
3.1.2. Besigtigelse
3.1.3. Nuværende tilstand
3.1.4. Kommunikation, sikkerhed og kvalitetskontrol
3.2 Planlægning af udtørringsforløbet
3.2.1. Fugtindhold, vandaktivitet og relativ fugtighed
3.2.2. Fugt akkumuleret i materialer
3.2.3. Fugt i konstruktioner
3.2.4. Udtørring og aktiv affugtning
3.2.5. Styring af udtørringsforløbet
3.2.6. Tørre bygningsdele og materialer
3.2.7. Fugtige bygningsdele og materialer
3.2.8. Våde bygningsdele og materialer
3.3 Planlægning af skimmelmonitorering og kvalitetskontrol
3.3.1. Skimmelresultater i rapporten fra bygningsundersøgelsen
3.3.2. Valg af prøvetagnings- og analysemetoder
3.3.3. Supplerende prøver og skimmelmonitorering
3.3.4. Kvalitetskontrol efter afrensning
3.3.5. Kvalitetskontrol efter slutrengøring
3.3.6. Kvalitetskontrol af lugtsanering
3.4 Planlægning angående ventilationsanlæg
3.4.1. Inden nedtagning/afrensning begynder
3.4.2. Efter renovering
3.5 Planlægning af nedtagning
3.5.1. Porøse og fugtfølsomme materialer
3.6 Planlægning af afrensning
3.6.1. Kemisk risikovurdering
3.6.2. Mekanisk afrensning
3.6.3. Tørdamp-afrensning
3.6.4. Kemisk afrensning
3.6.5. Oversigt over mekanisk, tørdamp- og kemisk afrensning
3.6.6. Andre afrensningsmetoder
3.7 Planlægning angående indbo og fast inventor
3.7.1. Tørt indbo og fast inventar
3.7.2. Fugtskadet indbo og fast inventar
3.8 Planlægning af lugtsanering
3.8.1. Lugt fra skimmelsvampe
3.8.2. Styring af lugtsanering og metoder
3.8.3. Lugtmålinger
3.9 Planlægning af rengøring
3.9.1. Generelle retningslinjer for rengøring
3.9.2. Håndværkerrengøring efter nedtagning og afrensning
3.9.3. Slutrengøring
3.10 Udarbejdelse af projektforslag
3.10.1. Kompleksitet og potentielle parter
3.10.2. Kommunikation, sikkerhed og kvalitetskontrol
3.11 Bygningsejers accept af projektforslag
3.11.1. Kommunikation, sikkerhed og kvalitetskontrol
4.1 Eliminering af årsager til opfugtning
4.2 Klargøring af renoveringsområde
4.2.1. Ventilationsanlæg
4.2.2. Støvvægge, undertryk og luftrensning
4.2.3. Kommunikation, sikkerhed og kvalitetskontrol
4.3 Nedtagning af materialer, fast inventar og konstruktioner
4.3.1. Kommunikation og sikkerhed
4.4 Udtørring
4.4.1. Kommunikation, sikkerhed og kvalitetskontrol
4.5 Kontrol undervejs i skimmelrenoveringen
4.5.1. Støvprøver – DNA-analyse (supplerende/monitorering)
4.5.2. Svaberprøver – dyrkning (supplerende/monitorering)
4.5.3. Svaberprøver – DNA-analyse (supplerende/monitorering)
4.5.4. Luftprøver – uden forceret ophvirvling (supplerende/monitorering)
4.6 Afrensning af materialer og konstruktioner
4.6.1. Afhøvling
4.6.2. Slibning, fræsning og afhugning
4.6.3. Blæsning med tøris, lava og sand
4.6.4. Tørdamp-afrensning
4.6.5. Kemisk afrensning
4.6.6. Kommunikation og sikkerhed4.7 Afrensning af indbo
4.7.1. Kommunikation og sikkerhed
4.7 Afrensning af indbo
4.7.1. Kommunikation og sikkerhed
4.8 Afhjælpning af lugtproblemer
4.8.1. Kommunikation og sikkerhed
4.9 Håndværkerrengøring
4.10 Slutrengøring
4.11 Kvalitetskontrol af skimmelrenovering
4.11.1. Aftryksprøver (kvalitetskontrol)
4.11.2. Svaberprøver – NAHA-analyse (kvalitetskontrol)
4.11.3. Tapeprøver (kvalitetskontrol)
4.11.4. Luftprøver – med forceret ophvirvling (kvalitetskontrol)
4.12 Skimmelfjernelse afsluttes
4.13 Genopbygning
5.1 Ibrugtagning
5.1.1. Kvalitetssikringsmateriale
5.1.2. Aflevering
5.1.3. Kommunikation og kvalitetskontrol
5.2 Forebyggelse gennem drift og vedligehold
5.2.1. Tilstandsundersøgelser
5.2.2. Kommunikation og kvalitetskontrol
5.3 Forebyggelse gennem brugeradfærd
5.3.1. Sårbare bygningsdele
5.3.2. Hensigtsmæssig brugeradfærd
Supplerende læsning
Bilag 1 Rapport over bygningsundersøgelsen
Generel information
Beskrivelse af bygningens tilstand
Information om bygningens og brugernes historik
Grundig beskrivelse af selve undersøgelsesarbejdet
Vurderinger og konklusioner
Forslag til handlingsplan
Bilag 2 Eksempel på en kontrolplan for fugt og skimmel
TABEL 1. Vurdering af skimmelvækstens udstrækning
TABEL 2. Vurdering af skimmelbiomassens intensitet
TABEL 3. Sundhedsfaglige anbefalinger for ophold i boliger og institutioner
TABEL 4. Vejledende sikkerhedsforanstaltninger for afrensningspersonale og udførende
TABEL 5. Eksempler på manglende oplysninger i rapporten fra bygningsundersøgelsen
TABEL 6. Eksempler på årsager til fugtophobninger i bygningens nuværende stand og forslag til handlinger
TABEL 7. Oversigt over nødvendige tiltag i forhold til rummets/bygningens opfugtning og tilstand
TABEL 8. Eksempler på årsager til fugtophobninger under renovering og forslag til handlinger
TABEL 9. Oversigt over prøvetagnings- og analysemetoder
TABEL 10. Metoder til kvalitetskontrol og supplerende prøvetagning/monitorering
TABEL 11. Eksempler på porøse, fugtfølsomme materialer, hvor bortskaffelse bør overvejes
TABEL 12. Eksempler på materialer med skimmelvækst, der kan afrenses efter udtørring samt metodens egnethed
TABEL 13. Eksempler på fordele og ulemper ved forskellige afrensningsmetoder
TABEL 14. Eksempler på bygningsrelaterede skimmelarter og deres udseende på forskellige fugtige og vandskadede materialer
TABEL 15. Eksempel på udformning af en kontrolplan for fugtmålinger og skimmelprøver
FIGUR 1. Faglig afgrænsning og indhold i de to SBi-anvisninger om skimmelsvampe
FIGUR 2. Grundforløb for undersøgelse og skimmelrenovering
FIGUR 3. Eksempler på risiko for eksponering af skimmelvækst
FIGUR 4. Foto. Længerevarende, skjulte opfugtninger kan give omfattende skimmelvækst
FIGUR 5. Fugtligevægtskurver for krydsfiner
FIGUR 6. Skematiske fugtligevægtskurver ved udtørring for udvalgte byggematerialer
FIGUR 7. Skematisk og vejledende sammenhæng mellem sporespiring, temperatur og relativ fugtighed (LIM-kurver)
FIGUR 8. Diagram for kvalitetskontrol ved mindre og mellemstore skimmelrenoveringer
FIGUR 9. Diagram for kvalitetskontrol og supplerende prøver ved mellemstore og store skimmelrenoveringer
FIGUR 10. Foto. Årsagerne til opfugtning skal afklares og elimineres
FIGUR 11. Foto. Tekstiler med synlig eller påvist skimmelvækst bør kasseres
FIGUR 12. Foto. Udsnit af skimmelvækst i et tagrum
FIGUR 13. Foto. Tætsluttende støvvægge og støvdøre forhindrer spredning
FIGUR 14. Foto. Under udtørring tages der jævnligt fugtmålinger
Acremonium strictum (Sarocladium strictum)
Adsorptionsaffugtere
Adsorptionskurve
Afbrænding > se afrensningsmetode
Affald (se også bortskaffelse)
Affugtning (teksten bruger især udtørring)
Afhugning > se afrensningsmetoder
Afhøvling > se afrensningsmetoder
Afrensningsmetoder – afbrænding
Afrensningsmetoder – afhugning
Afrensningsmetoder – afhøvling
Afrensningsmetoder – blæsning (tøris, lava, sand)
Afrensningsmetoder – fræsning
Afrensningsmetoder – kemisk afrensning
Afrensningsmetoder – mekanisk afrensning
Afrensningsmetoder – slibning
Afrensningsmetoder – tørdamp
Afrensningsmetoder – tågerens
Afrensningsmetoder – UV-lys/UV-C
Afskærmning
Aftryksprøver/aftryksplader > se prøvetagningsmetoder
Afvaskning > se lugtsaneringsmetoder
Aktinobakterier
Akustikplader
Alternaria alternata
Alternaria chartarum (Ulocladium chartarum)
Alternaria infectoria
Analysemetoder – DNA-analyser
Analysemetoder – dyrkning
Analysemetoder – mikroskopi
Analysemetoder – NAHA-analyser
APV
Arbejdsgiver
Arbejdsmiljø (se også underafsnit om sikkerhed)
Arbejdspladsvurdering > se APV
Artsidentifikation (se også artssammensætning)
Artssammensætning (se også artsidentifikation)
Aspergillus
Aspergillus flavus/Asp. flavus
Aspergillus fumigatus/Asp. fumigatus
Aspergillus glaucus
Aspergillus penicillioides
Aspergillus versicolor
Bagatelagtig skimmelvækst
Bagatelgrænser
Baggrundsniveau
Belastningsklasser – intensitet og/eller udstrækning
Beton
Biobaserede/biogene materialer > se organiske materialer
Biologisk risikovurdering
Bjælker
Blæsning (tøris, lava, sand) > se afrensningsmetoder
Bortskaffelse (se også affald)
Brugeradfærd
Brædder
Building bake-out > se Lugtsaneringsmetoder – varmebehandling
Bygningsrelaterede skimmelarter
Bygningsundersøgelse
Bygningsundersøgelse – rapport
Bøger
Chaetomium
Chaetomium globosum
Cladosporium
Cladosporium sphaerospermum
CLT
Dampspærre
Desorptionskurver
DNA-analyser > se analysemetoder
Drift
Drifts- og vedligeholdsplan
Dyrkning > se analysemetoder
Etageadskillelse
Etapeopdeling
Fogging > se afrensningsmetoder – tågerens
Forceret ophvirvling
Forsegling – lugtstoffer > se lugtsaneringsmetoder
Forsegling – skimmelvækst
Fotodokumentation
Fræsning > se afrensningsmetoder
Fugtligevægtskurver
Fugtmåling
Fugtophobning (teksten bruger især opfugtning)
Fugtrelaterede skimmelarter > se indikatorarter
Fugtsagkyndig
Fugtskadesvampe > se indikatorarter
Fugtspærre
Fusarium
Fysisk sårbare brugere/personer
Gennemtræk (se også udluftning)
Gentagelsessager
Gipsplader
Glas
Glasfilt > se glasvæv
Glasvæv
Glycyphagus
Gulv/gulvkonstruktion
Gulvbrædder (se også trægulve)
Gulvplader
Gulvtæpper
HEPA-filter
Hessian
Hydrofile skimmelarter
Håndværkerrengøring
Ikke-synlig skimmelvækst/skimmelsvampe
Indbo
Indikatorarter
Intensitet > se skimmelbelastning
Inventar, fast
Isolering/isoleringsmateriale
Kemisk afrensning > se afrensningsmetoder
Kemisk risikovurdering
Kemiske midler (til afrensning eller lugtsanering)
Kloakvand
Kompetencer – afrensningspersonale og udførende
Kompetencer – projekterende
Kompetencer – skimmelsagkyndig
Kondensaffugtning
Kontrolplan for fugt og skimmel (se også metodebeskrivelser)
Konvektion > se luftstrøm
Kork
Krybekældre
Krydsfiner
Kvalitetskontrol (se også hvert underafsnit)
Kvalitetskrav (til skimmelrenovering)
Kvalitetssikring
Kvalitetssikringsmateriale
Kældre
Lerindskud
Lim/limlag
LIM-kurver
Limtræ
Linoleum
Loft
Luftbevægelse (se også luftstrøm, luftoverførsel)
Luftfiltrering > se luftrensning
Luftoverførsel (se også luftbevægelse, luftstrøm)
Luftprøver > se prøvetagningsmetode
Luftrenser (se også luftrensning)
Luftrensning (se også luftrenser)
Luftstrøm (se også luftbevægelse, luftoverførsel)
Lugt > se skimmellugt
Lugtgener
Lugtmåling
Lugtnedbrydning > se lugtsaneringsmetoder
Lugtsanering
Lugtsaneringsmetoder – afvaskning
Lugtsaneringsmetoder – forsegling af lugtstoffer
Lugtsaneringsmetoder – lugtnedbrydning (kemiske midler)
Lugtsaneringsmetoder – ozonbehandling
Lugtsaneringsmetoder – udluftning
Lugtsaneringsmetoder – varmebehandling
Lukkede konstruktioner
Lægter
Masonit
MDF-plader
Mekanisk afrensning > se afrensningsmetoder
Metal, materialer af
Midlertidige foranstaltninger
Mikroskopi > se analysemetoder
Mucor
Murværk (indvendig)
NAHA-analyser > se analysemetoder
Opfugtningskurver
Organiske materialer
OSB-plader
Overflader – lak/lakerede
Overflader – malede/med maling
Overflader – tapetserede/med tapet
Ozonbehandling > se afrensningsmetoder – tågerens og > se lugtsaneringsmetoder
Pen/Asp/Pae
Penicillium
Penicillium brevicompactum
Penicillium chrysogenum
Penicillium digitatum
Plastmaterialer
Polstrede møbler (tekstilbeklædt indbo)
Porebeton
Porøse materialer
Projekterende
Prøvetagningsmetoder – aftryksprøver/aftryksplader
Prøvetagningsmetoder – luftprøver
Prøvetagningsmetoder – støvprøver
Prøvetagningsmetoder – svaberprøver
Prøvetagningsmetoder – tapeprøver/tapeaftryk
Puds
Relativ fugtighed/(RF)
Rhizopus
Rhodotorula mucilaginosa
Risikogrupper, Arbejdstilsynets
Rømme/rømning
Sarocladium strictum (Acremonium strictum)
Sektion/sektionering (se også etapeopdeling og støvvægge)
Sikkerhedsforanstaltninger (se også hvert underafsnit)
Skadesbegrænsning – ved vandskade
Skimmelbelastning – Høj
Skimmelbelastning – Lav
Skimmelbelastning – Meget høj
Skimmelbelastning – Middel
Skimmelbelastning/skimmelbiomasse/skimmelvækst – intensitet
Skimmelbelastning/skimmelvækst – udstrækning
Skimmelbiomasse/skimmelsporer – dvale
Skimmelbiomasse/skimmelsporer – død
Skimmelbiomasse/skimmelsporer – inaktiv
Skimmelidentifikation > se artsidentifikation
Skimmellugt
Skimmelniveau > se baggrundsniveau
Skimmelprøver – kontrol af afrensning
Skimmelprøver – kontrol af slutrengøring
Skimmelprøver – monitorering
Skimmelprøver – supplerende
Skimmelsagkyndig
Skimmelvækst – ikke-synlig
Skimmelvækst – skjult
Slibning > se afrensningsmetoder
Slutrapport
Slutrengøring
Sorptionsaffugtning
Sorptionskurver
Spær
Spånplader
Stachybotrys chartarum
STOP-princippet
Støvprøver > se prøvetagningsmetoder
Støvsugning – afrensning (se også metodebeskrivelser)
Støvsugning – forebyggelse
Støvvægge
Svaberprøver > se prøvetagningsmetoder
Sårbare brugere > se fysisk sårbare
Sårbare bygninger og bygningsdele
Tagrum
Tagsten, underside
Tapeprøver/tapeaftryk > se prøvetagningsmetoder
Tapet
Tekstiler (fx tøj, sengelinned, slumretæpper, gardiner)
Trichoderma viride
Træ – spåner > se spånplader
Træ – træfiber
Træ, træbaserede materialer, træværk
Træ, træværk – massivt
Træbeton
Trægulve (se også gulvbrædder)
Tyrophagus
Tømme/tømning
Tørdamp > se afrensningsmetoder
Tågerens > se afrensningsmetoder
Udbagning > se lugtsaneringsmetoder – varmebehandling
Udfaldskrav > se kvalitetskrav
Udluftning – forebyggelse
Udluftning – lugtsaneringsmetoder > se lugtsaneringsmetoder
Udseende, skimmelsvampes (se også ikke-synlig skimmelvækst)
Udstrækning > se skimmelbelastning
Udtørringskurver
Ulocladium chartarum (Alternaria chartarum)
Undertag, banevarer
Undertag, faste > se relevante træmaterialer
Undertryk
Uorganiske materialer
UV-lys/UV-C > se afrensningsmetoder
Vandaktivitet (aW)
Vandskade
Varmebehandling > se lugtsaneringsmetoder
Vedligehold
Vedligeholdsplan
Ventilationsanlæg
Vinyl
Vægge
Værnemidler (se også metodebeskrivelser)
Vådrum
Wallemia
Wallemia sebi
Xerofile skimmelarter
Xerotolerante skimmelarter
Øjenværn
Åndedrætsværn
SBi-anvisninger er publikationer om, hvordan man i byggeriet løser opgaver inden for et givent område i overensstemmelse med den gældende lovgivning og god praksis. SBi-anvisninger har eksisteret siden 1940’erne og sammenholder forskningsbaseret viden med praktiske erfaringer på et uvildigt grundlag.
Forfatterne er ofte forskere ansat på BUILD – Institut for byggeri, by og miljø, Aalborg Universitet. I udarbejdelsen af en SBi-anvisning vil der være inddragelse af praktikere med henblik på konstruktiv kommentering og forbedring af indholdet. En følgegruppe består typisk af en bred kreds af brancherepræsentanter og fageksperter.
SBi-anvisninger er ikke lovgivning, men bedste praksis. De er en del af det almene tekniske fælleseje og er derfor frivilligt at følge. SBi-anvisninger kan dog indgå i aftalegrundlaget for byggeprojekter, fx skimmelsaneringer hvor et udbudsmateriale kan referere til bestemte SBi-anvisninger. På den måde forpligtes leverandøren til at følge de pågældende SBi-anvisninger.
Mere om SBi-anvisninger på anvisninger.dk: Principper for udvikling af SBi-anvisninger
Nyt fra forskningens verden, forskningsprojekter, undervisning og aktiviteter relateret til skimmelsvampe, fugt og indeklima.